Bioness Vector

Det ultimative loftsystem til risikofri vægtaflastet gangtræning.

Vector fra Bioness er et avanceret vægtaflastende gangtræningssystem designet til risikofri funktionel genoptræning af basale bevægelsesfunktioner som almindelig gangfunktion, ”rejse/sætte-sig” og ”fra gulv til stående”. Vector-systemet følger intuitivt patientens bevægelse og yder aflastning efter behov hvilket skaber forudsætning for en særdeles effektiv og alsidig bevægetræning til en lang række patientgrupper med gang – og balancebesvær, og kan således bidrage til at accelerere rehabiliteringsforløbet og reducere indlæggelsestiden.

Vector- systemet er eksempelvis ideel til træning af børn samt patienter i apopleksi-, rygmarvsskade- eller amputationsforløb. Ydermere sikrer Vector systemet maksimal udnyttelse af terapeutressourcer og markant aflastning til det terapeutiske personale ift. de tunge løftebelastninger der kan forekomme i forbindelse med træning af svært gangbesværede patienter.

 

Beskrivelse

Vector-systemet udgøres af en robot-trolley med line og vest monteret på et skinnesystem samt en let tilgængelig software, som gør det let at indstille udstyret til intuitivt at aflaste en udvalgt del af patientens kropsvægt i alle bevægeplaner så patienten kan udfordres i både ADL-aktiviteter samt balance- og gangtræningsøvelser. Med det avancerede system kan terapeuten løbende definere en ’Fall Limit’ og tilpasse træningen til patientens aktuelle funktionsniveau samt progrediere træningssessionerne både i forhold til antal repetitioner og gangdistance i takt med at patientens funktionsforbedring. De unikke muligheder for sikkert og effektivt at forbedre patientens mobilitet og balance, kan således i sidste ende bidrage til at accelerere rehabiliteringsforløbet og reducere indlæggelsestiden.

  • Det unikke skinnesystem kan tilpasses i form og længde efter lokale forhold og kan blive helt op til 120 meter i åbent system eller lukket loop.
  • Systemet kan forsynes med op til 3 uafhængige robot trolleys.
  • Systemet er ledningsfrit , hvilket giver ubegrænset bevægelighed langs skinnerne.
  • Håndholdt kontrol med brugervenlig software.
  • Ingen foruddefinerede programmer.
  • ’Fall Limit’ og dynamisk aflastning kan indstilles løbende uden at stoppe aktiviteten.
  • ’Fall Limit’ indstilles mellem 2,5 og 90 cm eller afkobles efter behov.
  • Maks patientvægt op til 225 kg
  • Systemet kan aflaste op til 80 kg kropsvægt